Misinformation er usande, vildledende eller fejlagtige oplysninger, som videregives til en modtager.

Faktaboks

Etymologi

af dansk mis- + latin information, jf. engelsk misinformation

I modsætning til manipulation og desinformation ved afsenderen ikke, at informationen er forkert, idet han eller hun selv antager, at informationen er korrekt.

Misinformation på internettet

Misinformation kan spredes i massemedierne, på de sociale medier og mund til mund, men ordet anvendes især til at betegne forkerte og fordrejede påstande og informationer på internettet og de sociale medier. Internettet har muliggjort en hidtil uset spredning af information, idet alle mennesker kan være med til at udbrede bestemte buskaber og sende informationer i omløb til et potentielt stort publikum. I modsætning til de etablerede medier findes der ingen instanser på internettet, som tjekker informationens sandhedsværdi, hvilket er medvirkende til, at misinformation især trives godt på internettet og de sociale medier. Der findes gråzoner af information og misinformation, hvor indholdet er fordrejet og der henvises til et bestemte udvalgte kendsgerninger, uden at hele historien nødvendigvis er usand.

En ubevidst vildledning af modtageren

Med misinformationer er der tale om en ubevidst vildledning af modtageren, idet afsenderen i udgangspunktet ikke selv er klar over, at det, man fortæller, ikke er sandt. Der kan således være en potentiel risiko for, at man medvirker til at sprede misinformation og fake news, når man deler opslag på nettet og ikke har tjekket sandhedsværdien. Flere forskere har gennem de seneste år undersøgt misinformation og falske historiers viralitetspotentiale, dvs. deres evne til at blive spredt hastigt på nettet. De er nået frem til, at misinformation, der spiller på voldsomme følelser såsom vrede, frygt, had og indignation, er mere tilbøjelige til at blive læst og delt end sande historier, der ikke rummer samme grad af konflikt eller uenighed. Dette er formentlig en af de væsentligste årsager til stigningen i misinformation på nettet gennem de seneste år.

Faktatjek

Det kan være vanskeligt at afsløre misinformation, da det ofte ser troværdigt ud og fremstår sandt. Man kan selv medvirke til at mindske spredningen af misinformation ved ikke ukritisk at dele oplysninger, der ikke er verificeret. Der findes flere organisationer og medier, såsom programmet Detektor på Danmarks Radio eller det uafhængige faktatjekmedie TjekDet, som undersøger informationer på internettet og hjælper mediebrugerne med at navigere i informationsstrømmen.

Litteratur

  • Heidemann Andersen, M. (2021). Desinformation, disinformation, misinformation og fake news. I Nyt fra Sprognævnet, januar 2021.
  • Hendricks, V. F. & Vestergaard, M. (2017). Fake news – når virkeligheden taber. (1. udgave, 2. oplag). København: Gyldendal.
  • Søe, S. O. (2014). Information, misinformation og disinformation. En sprogfilosofisk analyse. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 3 (nr. 1), side 21-30.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig