Stensnit er en operation med henblik på at fjerne sten i urinblæren, kaldet urinvejssten. Teknikken har været kendt siden oldtiden, men lægerne havde indtil 1700-tallet næsten helt overladt indgrebet til professionelle stensnidere, som ofte havde opnået stor færdighed, men de fleste var kvaksalvere.
stensnit
Komplikationer ved stensnit
Indgrebet var særdeles smertefuldt. Det mislykkedes ofte og var forbundet med stor dødelighed. Hyppigt optrådte kritiske blødninger eller infektioner kompliceret af blodforgiftning sekundært til urinvejsinfektion (urosepsis). Blærestenen blev enten fjernet ved indsnit i mellemkødet (sectio perinealis) eller nederst i bugvæggen lige over bækkenranden (det høje snit, sectio alta).
Kirurgisk udvikling
I 1824 fandt den franske kirurg Jean Civiale (1792-1867) på en metode til fjernelse af blæresten, hvor han indførte en tang gennem urinrøret og knuste stenen. Den engelske kirurg Sir Henry Thomson (1820-1904) udviklede en lignende metode. Det blev begyndelsen til den endoskopiske urologi. Risikoen for infektion og blødning var fortsat høj. Tandlægerne William Mortons og Horace Wells' indførelse af anæstesien omkring 1846-1847 forbedrede forholdene betydeligt for såvel kirurger som patienter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.