Latin har videreført 6 af de 8 kasus fra indoeuropæisk. Instrumentalis er lagt ind under ablativ som instrumental ablativ, og lokativ er fordelt på to andre kasus: lokativisk genitiv og lokativisk ablativ. Denne nedlæggelse af to kasus kan dog betragtes som grammatikeres valg ved deres sprogbeskrivelse.
Tysk regnes med sine fire kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ) for et kasussprog. En kasus alene kan være udslagsgivende for en sætnings betydning. Ud over at et ord i en bestemt kasus kan være bestemmende for en sætnings betydning, har tysk ligesom flere andre sprog også præpositioner, der styrer en kasus. Det kan være svært at se en relevans i, at nogle præpositioner styrer enten akkusativ, dativ eller genitiv. Derimod er der nogle præpositioner, der kan styre både akkusativ og dativ, idet der bruges akkusativ ved en bevægelse til et andet sted, og dativ ved en fast position. Andre sprog bruger særlige kasus til disse funktioner.
Polsk har bevaret 7 af de indoeuropæiske kasus. Ablativ findes ikke på polsk.
Af ikke-indoeuropæiske sprog i Europa med kasus, altså regelrette kasussprog, kan nævnes finsk med 14 regelrette kasus og 15 adverbielle kasus og ungarsk med 18 kasus. Det nøjagtige antal af kasus i disse sprog kan diskuteres, alt efter hvilke definitioner man bruger.
Det fuldstændige kasussprog er i dag en teoretisk konstruktion som et sprog, hvor alle relationer, der i nutidige sprog beskrives ved præpositionsled, fremgår af kasus. Sprogforskere anslår, at det ved et sådant fuldstændigt kasussprog kan dreje sig om ca. 50 kasus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.