Illata, (lat., af illatus, af il- i, ind + latus, brugt som perfektum participium af inferre, in- i, ind + ferre bære, bringe), inden for jura medbragte ting; det, som hustruen bringer med ind i ægteskabet til fælleseje.
Illata, (lat., af illatus, af il- i, ind + latus, brugt som perfektum participium af inferre, in- i, ind + ferre bære, bringe), inden for jura medbragte ting; det, som hustruen bringer med ind i ægteskabet til fælleseje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.