Do (eller ut), re, mi, fa, sol, la, si (eller ti) henviser til de syv toner i skalaen (mere præcist den almindelige durskala). Ordene bruges på to måder: som tonenavne i en række sprog, fx italiensk og andre romanske sprog; og som navne på skalatrin indenfor visse typer af solmisation og solfège.
do, re, mi, fa, sol, la, si
John Curwens håndtegn for de enkelte skalatrin samt deres "mentale effekter" ifølge forfatteren. Fra bogen "Standard Course of Lessons on the Tonic Sol-fa Method of Teaching to Sing", London 1884, s. viii.
Som skalatrin (relativ solmisation)
Do (eller ut), re, mi, fa, sol, la, si (eller ti) bruges også som musikpædagogisk værktøj i især hørelære og bladsang til at benævne skalatrin, således at første trin i en hvilken som helst skala benævnes do. Dette kaldes også relativ solmisation eller grundtonesolmisation; på engelsk tonic sol-fa eller movable do. Her er ”do” altså ikke nødvendigvis c, men angiver blot skalaens første trin (med undtagelse af såkaldt la-mol, som beskrevet nedenfor).
Hævede eller sænkede toner
Hvis en tone i skalaen hæves eller sænkes en halv tone, angives det ved at ændre vokalen (-i for hævede toner, -e eller -a for sænkede toner), jf. nedenstående skema.
Her benævnes skalaens syvende trin som regel ikke si, men ti, fordi si i dette system angiver det forhøjede femte trin. Dette har været en udbredt praksis i engelsktalende lande, siden musikpædagogen Sarah Anna Glover (1785-1867) i 1800-tallet talte for at indføre ti, så hvert skalatrin havde sit eget forbogstav.
| Skalatrin | Benævnelse | Tone (i forhold til c) |
|---|---|---|
| 1 | do | c |
| #1 | di | cis |
| b2 | ra | des |
| 2 | re | d |
| b3 | me (eller ma) | es |
| 3 | mi | e |
| 4 | fa | f |
| #4 | fi | fis |
| b5 | se | ges |
| 5 | sol | g |
| #5 | si | gis |
| b6 | le (eller lo) | as |
| 6 | la | a |
| #6 | li | ais |
| b7 | te (eller ta) | b |
| 7 | ti | h |
Moltonearter
I relativ solmisation kan man navngive moltonearters toner på forskellige måder.
I såkaldt ”do-mol” angiver man moltoneartens første trin med do. En ren molskala vil således hedde do, re, me, fa, sol, le, te. Her er tredje (me) og sjette og syvende trin (le og te) en halv tone lavere end i durskalaen.
I såkaldt ”la-mol” angiver man moltoneartens første trin med la. Dette kan man vælge at gøre for at undgå tonenavne som me, le og te, fordi de ændrede vokaler kan give indtryk af, at der synges toner udenfor skalaen – hvilket jo ikke er tilfældet. Når la bliver udgangspunktet for en molskala bibeholdes stavelserne fra paralleltonearten (i G-dur/e-mol er tonen e altid la). En ren molskala vil i dette system hedde la, si, do, re, mi, fa, sol.
Historien bag tonenavnene
Den latinske hymne i moderne notation. Bemærk hvordan hver frase begynder med en ny tone i skalaen, og at de synges på stavelserne "ut", "re", "mi" osv.
Det var italienske Guido af Arezzo (ca. 991-1033) der i 1000-tallet først benævnte skalaens første seks toner (også kaldet heksakorden) ut, re, mi, fa, sol, la. Disse stavelser tog Guido af Arezzo fra den latinske sankthanshymne, Ut queant laxis, hvor hver frase begynder med en ny tone i skalaen (c, d, e, f, g, a). Først i det 18. århundrede tilføjedes det syvende skalatrin si, opkaldt efter forbogstaverne i ”Sancte Iohannes”.
Fra ut til do
I 1600-tallet udskiftede den italienske musikteoretiker Giovanni Battista Doni (1595-1647) ut med det mere sangbare do. Doni argumenterede for, at do også var en forkortelse for dominus, altså Herre, men det er en udbredt teori, at do også skulle henvise til Donis eget efternavn.
Fra si til ti
I løbet af 1800-tallet blev relativ solmisation særdeles populært som musikpædagogisk værktøj til hørelære og bladsang. Britiske Sarah Anna Glover udviklede et system, hvor si blev omdøbt til ti. Begge stavelser benyttes i dag om syvende trin, ti mest i engelsktalende lande.
Glovers system blev populariseret af John Curwen (1816-1880). Curwen er også kendt for at have tilføjet håndtegn, der bruges til at angive de forskellige skalatrin. Ungarske Zoltán Kodály (1882-1967) populariserede metoden yderligere, blandt andet ved at tilføje det princip, at underviseren kan angive tonehøjde ved at flytte håndtegnene op og ned.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.