Desinformation er bevidst vildledende information, hvis formål er at tiltrække og overbevise mange modtagere. I modsætning til misinformation er desinformation intenderet, dvs. spredes bevidst og velvidende at informationen er forkert.

Faktaboks

Også kendt som

disinformation.

Manipulation af modtageren

Fjernelse af Stalins kollaboratører

Desinformation i form af udpræget billedmanipulation var et velkendt fænomen i Sovjetunionen. Det var en effektiv måde, hvorpå magthaverne søgte at konsolidere deres magt ved at skrive såkaldte ’folkefjender’ ud af historiebøgerne.

Med desinformation er der tale om intenderede falske og upræcise oplysninger, som spredes med det formål at påvirke den offentlige opinion og overbevise modtageren om noget bestemt. Formålet kan også være at snyde eller manipulere modtageren til at tro på en alternativ sandhed, og desinformation er derfor et væsentligt element i politisk propaganda, hvis formål er at overtale og forføre eller terrorisere og skræmme. Desinformation kan også spredes via manipulerede billeder, videoer, kort og tal eller statistik.

Desinformation på internettet og de sociale medier

Desinformation er ikke et nyt fænomen, men har fået en ny betydning i lyset af udbredelsen af moderne informationsteknologi, i særdeleshed internettet og de sociale medier, som har muliggjort en hurtig og effektiv spredning af desinformation til et potentielt stort publikum. Spredningen af desinformation øges, når mediebrugere deler, liker og kommenterer opslag med falske informationer og manipulerede data.

Litteratur

  • Heidemann Andersen, M. (2021). Desinformation, disinformation, misinformation og fake news. I: Nyt fra Sprognævnet, januar 2021.
  • Hendricks, V. F. & Vestergaard, M. (2017). Fake news – når virkeligheden taber. (1. udgave, 2. oplag). København: Gyldendal.
  • King, D. (1997). The Commissar vanishes. The Falsification of Photograph and Art in Stalin's Russia, Tate Publishing. New York: Metropolitan Books.
  • Søe, S. O. (2014). Information, misinformation og disinformation. En sprogfilosofisk analyse. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 3 (nr. 1), side 21-30.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig