Bossanova. Grundrytmen i bossanova.

.

Bossanova er en brasiliansk musikstil, der blev populær fra 1950'erne og 1960'erne.

Faktaboks

Etymologi
Bossanova kommer fra portugisisk bossa nova: 'den nye stil', 'den nye stemme'.

I de brasilianske musikmiljøer begyndte man tidligt i 1950'erne at eksperimentere med udgangspunkt i sambamusikken og med inspiration fra choro-genren. Det var bl.a. guitaristerne Baden Powell, Luis Bonfa og Joao Gilberto, pianisten Antonio Carlos Jobim og sangeren Astrud Gilberto, der søgte nye musikalske veje, hvilket resulterede i en række fremragende plader. Herved opstod begrebet bossanova.

Den oprindelige intention var at skabe en ny folkelig musikform, men bossanova blev faktisk en eksklusiv og avanceret genre, der appellerede stærkt til et mellemlagspublikum. Bossanova blev også natklubbernes musik, hvor sambaen var (og er) karnevallernes og gadernes musik.

Bossanova spilles som regel af et lille, intimt ensemble; guitaren ligger rytmefast med et ofte yderst avanceret akkordspil. Kontrabas og trommer ledsager diskret, især er lilletrommespillet karakteristisk med kantslag på trommens ramme, der synes "tøvende" eller forskudt (synkoperet).

I modsætning til sambaens store opbud af slagtøjsspillere har man i bossanovaen samlet alle rytmiske raffinementer i et enkelt trommesæts muligheder. Saxofon og klaver har ofte temastemmer i orkestret.

Det er først og fremmest Antonio Carlos Jobim, der har skrevet bossanovaens evergreens, fx Desafinado (1959), Samba de uma nota só (One Note Samba, 1961), på dansk sunget af Preben Kaas og Jørgen Ryg som "Hva' ska' vi med kvinder", og The Girl from Ipanema (1962).

Også i USA eksperimenterede man med bossanova som en rytmisk mulighed inden for jazzen. Denne tendens kulminerede med udgivelsen af lp-pladen Jazz Samba (1962) med tenorsaxofonisten Stan Getz og guitaristen Charlie Byrd, der udvidede rammerne for bossanovaen, som herefter opnåede stor udbredelse i jazzmiljøerne.

Bossanova var i begyndelsen af 1960'erne tillige i USA og Europa betegnelsen på en dans, der blev populær i forbindelse med bossanovamusikken. Derimod regnedes bossanova i Brasilien for "lyttemusik", som man ikke dansede til.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig