Bell Antikva

Bell antikva er en skrift, der kom på markedet i 1788. Den har navn efter den driftige engelske forlægger og boghandler John Bell (1745-1831), som i 1786 havde oprettet et skriftstøberi i London og ansat en gravør, Richard Austin (1756-1832), til at skabe en ny, elegant skrift, der kunne matche de fine nyklassicistiske skrifter, som sås i det bedste af italiensk og fransk bogtryk.

Inspirationen ses i nogle detaljer. Bell antikva har en næsten lodret akse gennem bogstaverne. Hårstregerne er spinkle, bogstaverne er smalle, men knapt så smalle som fx Didot antikva og italienske Bodoni antikva. De små bogstavers fødder er derimod buede som barokskrifters. Særlige særpræg er, at det store R har "kommodeben", at tallene ligner Baskervilles, og at alfabetet i dets oprindelige støbning mangler det lange s ( ſ ), som John Bell – som den første engelske bogtrykker – ikke benyttede, fordi han syntes det virkede gammeldags.

Skriften gik af brug et stykke inde i 1800-tallet men blev bragt til live igen omkring år 1900, hvor den blev nystøbt i USA og siden i England fra de originale matricer hos Monotype Corporation. I digital udgave er den udbredt som resident font på de fleste pc'er.