Arianismen er en bevægelse fra 300-tallet med udspring i den aleksandrinske teolog Arius' lære om, at Guds Søn, Kristus, kun var en skabning, det vil sige ikke evig, men skabt i tiden og senere ophøjet til at være gud.
Et udtryk forbundet med arianismen var, at "der var en tid, hvor Sønnen ikke var til". Som skabning kunne Sønnen ikke være af samme væsen som Gud Faderen. Som argument herfor fremhævede arianerne en radikal monoteisme, der udelukkede opfattelsen af Gud som treenig.
Arianismen kendes primært fra dens kritikere, herunder især Athanasius.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.