Et lån tilbagebetales gennem en aftale om amortisering eller amortisation. Amortiseringen er en præcis forskrift for beregningen af rentebetalinger fra debitor til kreditor og herunder tilbagebetalingen af lånets hovedstol. Summen af rente og afdrag i hver termin kaldes lånets ydelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet amortisation kommer af fransk amortir om at dø eller afgå ved døden.

Terminer

Terminerne er de perioder, der definerer debitors ydelser. Et realkreditlån kan eksempelvis have kvartårlige terminer, hvilket betyder, at debitor fire gange årligt skal betale renter og afdrag. Rentebetalingen beregnes på basis af restgælden den første dag i terminen, mens selve betalingen af ydelse sker den sidste dag i terminen.

Amortiseringsplanen

Amortiseringsplanen omfatter en metode til beregningen af renter og afdrag på hovedstolen. Hovedstolen er det oprindeligt lånte beløb og restgælden er den aktuelle resterende gæld efter betalinger af afdrag.

Planen for et låns amortisering kan aftales frit mellem debitor og kreditor. I praksis anvendes dog ofte standardiserede amortiseringsplaner

Annuitetslån

Et annuititetslån amortiseres gennem ydelser, der er de samme i hver termin.

Stående lån

Hovedstolen på et stående lån tilbagebetales fuldt ud i sidste termin. I andre terminer betales kun rente. Et stående låns hovedstol, restgæld og rentebetaling er derfor ens i alle terminer.

Serielån

Et serielån amortiseres med afdrag, der er de samme i hver termin.

Eksempler

Den danske stat og mange virksomheder optager lån, der amortiseres som stående lån.

Tidligere optog den danske stat store serielån. Serielån er dog ikke udbredte i dag.

Realkreditlån og andre lån til forbrugere er ofte annuitetslån.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig