Retro- er et latinsk og internationalt præfiks, der betyder, at noget vender tilbage eller befinder sig bagude, fx retromode om det forhold, at mode af og til genoptager elementer fra tidligere moderetninger, og retrospektiv, af latin retrospicere 'se tilbage', ofte om udstillinger, der viser en kunstners ældre malerier mv.