Eu- er et græsk og internationalt præfiks, der angiver noget godt og rigtigt, modsat dys-.

Faktaboks

Etymologi

Eu- kommer fra græsk eu 'godt, lykkeligt'.

I biologien betyder eu- ofte den egentlige type, undertiden modsat pro-, meta-, para-. Eufotisk af græsk phos, phot- 'lys' bruges om den øverste del af havet, hvor der er lys nok til planternes fotosyntese. Eutheria af græsk therion 'stort dyr' betyder en klasse af pattedyr, 'de egentlige store dyr', dvs. de dyr, som har moderkage. Andre eksempler er eufonisk af græsk phone 'lyd' med betydningen 'vellydende' og evangeliet 'det gode budskab' af græsk angelos 'budbringer'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig