Amfi-, græsk og internationalt første sammensætningsled. Det græske ord amfi betyder 'omkring, til begge sider'. I sammensætninger er betydningen 'rund' som fx i amfiteater eller 'dobbelt, på to måder' som i fx amfibie og amfibol. Variant er amfo-. Beslægtet er latin ambi-.