-Tron, (egl. gr. suffiks om instrument i bred forstand, ligesom bl.a. lat. -trum, -culum, -bulum af indoeur. *-t(h)lom, *-t(h)rom), internationalt suffiks, der danner ord for maskiner især i elementarpartikelfysik og elektronik, fx cyklotron, af gr. kyklos 'kreds', om maskine til acceleration af subatomare partikler, og dynatron, af gr. dynamis 'kraft' eller dynatos 'stærk', om elektronrør, som indføjer et område med særlig høj spænding i et elektrisk system. Suffikset opfattes undertiden fejlagtigt som en variant af -on i fx elektron og neutron.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.