-Tion, (af fr. -tion (tidl. -cion, -ciun) og/eller lat. -tio, -tionis, hvor -t- stammer fra endelsen i perfektum participium), substantivendelse, opr. som udtryk for den stand el. tilstand som det tilsvarende verbum betegner, derefter også om den handling el. proces som verbet betegner (da. -ing, -ning), fx ambition, produktion.