Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

-meter

Oprindelig forfatter JChr Seneste forfatter Redaktionen

-meter, -metri, metro-, (af gr. -metros 'som måler', af metron 'mål'), græske og internationale sammensætningsled, der angiver instrument eller virksomhed ved måling, fx termometer af gr. thermos 'varm' og telemetri 'det at måle noget på afstand', fx hjertevirksomhed, af gr. tele- 'fjern'.

Forleddet metro- ses fx i metrologi 'læren om mål og vægt'. Et enslydende forled er afledt af gr. mētēr, gen. mētros 'moder', fx metropolis 'moderby, storby', jf. forkortelsen metro 'bybane'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johnny Christensen: -meter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124793