Tryk er i sprogvidenskaben fremhævelse af visse stavelser frem for andre i talen. Denne fremhævelse skabes ved et samspil af flere faktorer, især ændringer i grundtonen, enkeltlydes varighed og præcision i artikulationen.
I de fleste sprog ligger trykket på en bestemt stavelse i ordet, i islandsk og finsk fx på første stavelse, i polsk på næstsidste stavelse og i fransk på sidste stavelse. I en række sprog kan tryk dog, både på ord- og ytringsniveau, være betydningsadskillende, jf. billigst over for bilist og tekniker over for teknikker.
Ved fravær af tryk kan der dannes ny betydning, jf. udtryk som gå i vandet med og uden hovedtryk på verbet. I sammensætninger bevares almindeligvis førsteleddets stærktryk, mens øvrige leds stærktryk reduceres til bitryk, jf. fx rød tunge over for fisken rødtunge. Højere grad af tryk end normalt stærktryk benævnes emfase.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.