Trunkering, (eng. truncate 'afkorte, afskære', af lat. truncare 'afhugge, lemlæste'), i sprogvidenskab ordforkortelse, der rammer en ordstammes eller ordtones sidste del, og som fremkaldes af de fonologiske omgivelser, ordstammen eller ordtonen forekommer i. Et eksempel er bortfald af q i grønlandsk nasalik 'med hætte', dannet af nasaq 'hætte' og -lik 'forsynet med'.