Synkope, (gr. 'afkortning', af syn- og afledn. af koptein 'slå, afskære'), i sprogvidenskab bortfald af ubetonet vokal mellem to konsonanter, fx å i vær så god, udtalt [ˈvaʌ̯ˈsgoʔ], og e i bøjningsformer som engle, jf. sing. engel. Bortfald af en lyd eller stavelse i slutningen af et ord kaldes apokope, se danske dialekter.