Stemthed, sprogvidenskabelig betegnelse for sproglydes stemmelæbesvingninger. Stemthed opstår ved et samspil mellem de muskler, der regulerer afstanden mellem stemmelæberne, spændingen i selve stemmelæbemusklerne og luftens hastighed ved passagen af stemmelæberne.
Vokaler er normalt stemte, men kan i nogle sprog, fx portugisisk og japansk, blive ustemte mellem ustemte konsonanter. Sonoranter er almindeligvis også stemte, men kan afstemmes, jf. den stemte l-lyd i blade over for den afstemte l-lyd i plade. Obstruenter har i en række sprog distinktiv stemthedsmodsætning, fx i fransk, hvor de ustemte [p t k f ʃ] svarer til de stemte [b d g v z ʒ]. De tilsvarende lyde i dansk er særlige, ved at [b d g] ikke er stemte, mens [p t k] er aspirerede og [t] tillige affrikeret (se affrikater).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.