En stavelse er i de fleste sprog den mindste rytmiske enhed (se dog også mora).
Den typiske stavelse er centreret om en vokal, kaldet stavelsestop, med eller uden forudgående og efterfølgende konsonant(er). Dansk tillader stavelser af meget forskellig kompleksitet, fx i, vi, maj, at, straks, fangst.
Tryksvage vokalløse stavelser kan findes i dagligsprogets udtale af fx nøgen som [ˈnʌjn̩] og hældende som [ˈhɛlnə̩]. Disse to ord er strukturelt hhv. to- og trestavet og opfattes af et dansk øre således, selvom der fonetisk kun er én klar stavelsestop i det første og to i det andet eksempel. Heraf fremgår, at hvad man forstår ved en stavelse, kan variere fra sprog til sprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.