Spaltehæmmelyd, sprogvidenskabelig betegnelse for hæmmelyd, hvor luften ved tænderne eller alveolarranden passerer gennem en flad og bred spalte, fordi tungen på artikulationsstedet er omtrent flad set forfra, fx eng. th som i think 'tænke'. Spaltehæmmelydenes støj er svagere og mere diffus end rillehæmmelydenes. Se også frikativer og sibilant.