Sonorant, (af sonor, lat. sonorus 'klingende, klangfuld'), sprogvidenskabelig betegnelse for klangfyldig og støjfri konsonant, fx nasalkonsonanter som dansk m og n, likvider som dansk l og r og halvvokaler som dansk j. Sonorante konsonanter er normalt stemte og står vokalnært i stavelsen, fx sprælsk og glimt. De kan afstemmes, jf. l og j i plads og kjole. Sonoranter udgør den ene og obstruenter den anden store undergruppe af konsonanterne. I en tidlig fase af den generative fonologis definition af distinktive træk blev [h] og [ʔ] (glottalt lukke) regnet for sonoranter, fordi de ikke har hindring for luftens passage gennem svælg og mundhule.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.