Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sonorant

Oprindelig forfatter NiGroe Seneste forfatter Redaktionen

sonorant, (af sonor, lat. sonorus 'klingende, klangfuld'), sprogvidenskabelig betegnelse for klangfyldig og støjfri konsonant, fx nasalkonsonanter som dansk m og n, likvider som dansk l og r og halvvokaler som dansk j. Sonorante konsonanter er normalt stemte og står vokalnært i stavelsen, fx sprælsk og glimt. De kan afstemmes, jf. l og j i plads og kjole. Sonoranter udgør den ene og obstruenter den anden store undergruppe af konsonanterne. I en tidlig fase af den generative fonologis definition af distinktive træk blev [h] og [ʔ] (glottalt lukke) regnet for sonoranter, fordi de ikke har hindring for luftens passage gennem svælg og mundhule.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nina Grønnum: sonorant i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162374