Sonant, (af lat. sonans, gen. sonantis, præs.part. af sonare 'afgive lyd'), tidligere brugt fonetisk betegnelse for enhver klangfyldig konsonant dannet uden støj, nu benævnt sonorant; tillige anvendt strukturelt om sproglyde, der både kan fungere som vokal og som konsonant inden for en stavelse, også kaldet koefficient. I indoeuropæisk var både nasaler og likvider sonanter. I verbalbøjningen bære—bar—båret afspejler perfektums -år- den oprindeligt stavelsesdannende sonant -r-.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.