Sonagraf, (af lat. sonare 'afgive lyd' og -graf), opr. varemærke for det amerikanske firma Kay Electrics lydspektrograf, apparat til analyse af frekvensspektret i lyde, herunder i tale. Sonagrafen, der er udviklet under 2. Verdenskrig, er det vigtigste hjælpemiddel inden for den akustiske fonetik. I 1990'erne er denne form for analyse oftest digitaliseret. Se også formant og spektrograf.