R-lyde er en fonetisk betegnelse for en gruppe konsonantlyde, der lydmæssigt minder om hinanden, men som kan være dannet på ret forskellig måde.

R-lyde kan artikuleres med bagtungen eller tungespidsen; det sidste benævnes også upræcist "fortunge-r". Begge slags r-lyde kan være vibranter, dvs. snurrede, som det nederlandske bagtunge-r, fx reis 'rejse', og det spanske tungespids-r, fx perro 'hund'. I spansk står dette i modsætning til en r-lyd artikuleret med et enkelt slag af tungespidsen, en såkaldt tap, fx pero 'men'.

R-lyde kan også være helt usnurrede som det danske bagtunge-r, fx rejse, eller det engelske tungespids-r, fx red 'rød'. Usnurrede r-lyde kan være svagt artikulerede og derved få vokalagtig karakter.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig