Labiovelar, (af lat. labium 'læbe' og afledn. af velum 'ganesejl, blød gane'), sprogvidenskabelig betegnelse for lyde med to artikulationssteder, dels ved læberne, dels mellem bagtungen og ganesejlet, fx [w] som i dansk hav og tov. Svensk [ɧ] som i sju 'syv' og skär 'skær' er i mange former for svensk også en labiovelar; den labiale komponent er dog ikke bilabial som i [w], men labiodental som i [f]. Lyden er altså en art samtidig [f] og [χ].

Labiovelariserede konsonanter er konsonanter, som foruden den primære artikulation har en ekstraartikulation svarende til [w]. De har distinktiv funktion i en række sprog, fx i det austronesiske sprog pohnpeisk, hvor [ma:s] betyder 'ansigt' og [mwa:s] betyder 'orm'.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig