Halvvokaler er lyde, der artikuleres som vokaler, men er så kortvarige, at de ikke danner stavelse. I artikulatorisk forstand er de vokoide konsonanter. Dansk j som i ja, tøj, er en halvvokal, ikke en hæmmelyd som fx i svensk. Ligesådan dansk v efter kortvokal som i hav, tov; og også r efter vokal som i ser, mor.

Det danske "bløde d" som i mad kan også artikulatorisk regnes for en halvvokal, men systematisk hører lyden til blandt den gruppe konsonanter, der primært fremtræder som lukkelyde; det "bløde d" er variantudtalen af fonemet d efter vokal.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig