• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

formant

Oprindelig forfatter JRisc Seneste forfatter Redaktionen

formant, (af lat. formans, af formare 'forme'), fonetisk betegnelse for fremtrædende frekvensområder i vokalers eller konsonanters lydspektre, såkaldte resonanstoppe eller poler. Formanter kan iagttages og måles ved analyse af de lydsvingninger, der opstår ved stemmelæbernes vibrationer, for visse konsonanter dog ved friktion, og som modificeres ved resonans i mundens, svælgets og evt. næsens hulrum. Disse hulrums form og størrelse påvirkes af tungestilling og læberunding, og der er derfor karakteristiske forskelle mellem formanterne i fx [a], [e] og [ø]. Især de to nederste formanter (F1 og F2) er afgørende for opfattelsen af de forskellige vokaler. Da enhver sproglyds formanter ligger relativt fast, om end børns ligger højere end voksnes, kan de enkelte sproglyde opfattes og genkendes på trods af selv store variationer i stemmeklang og toneleje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rischel: formant i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78387