Dania er en lydskrift udarbejdet af Otto Jespersen, som i 1890 præsenterede den i første nummer af sit og Kr. Nyrops skelsættende tidsskrift Dania, der fra 1904 blev afløst af Danske Studier.
Faktaboks
- Etymologi
- Dania er det latinske navn for Danmark.
- Også kendt som
-
Danias lydskrift
Ved større præcision end den hidtil anvendte lydskrift (af K.J. Lyngby) blev den igangsætter for studiet af de danske dialekter og dansk rigsmål. Systemet er opbygget således, at det er så letlæseligt som muligt for danske øjne. Der er senere sket en forenkling og ajourføring, jf. tegndefinitionerne i Den Store Danske Udtaleordbog (1991). Dania er stadig dominerende i værker om dansk udtale og anvendes også i SDE.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.