Dansk er nationalsproget i Danmark. En kortere fremstilling findes i artiklen Danmark (sprog).
dansk
Stilling og udbredelse
Dansk er modersmål for over 90% af befolkningen i Danmark og enerådende som offentligt sprog. Således bestemmer Retsplejeloven, jf. § 149, stk. 1, at retssproget er dansk:
"§ 149. Retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet translatør el.lign. Dog kan i borgerlige sager tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret".
Årligt opnår et antal udlændinge indfødsret i Danmark, og disse har hidtil ikke øvet nogen påviselig indflydelse på det danske sprog; et tyrkisk låneord som kebab er eksempelvis hjembragt af danske turister ligesom fx græsk musaka, italiensk pizza og fransk quiche. En del af de tysksindede danske statsborgere taler dansk (sønderjysk) hjemme, selvom dette nationale mindretal i andre sammenhænge dyrker tysk som spejl af sin identitet, fx i egne skoler og i dagbladet Der Nordschleswiger. Hver dag udkommer på dansk aviser i over 1 mio. eksemplarer og hvert år over 10.000 bogtitler, originale eller oversatte; så at sige alle radioudsendelser er på dansk, og tv-udsendelser, der ikke er på dansk, tekstes almindeligvis på dansk.
Dansk uden for landets grænser
På Færøerne er dansk efter hjemmestyreloven sidestillet med færøsk i offentlige forhold, og dansk er et obligatorisk skolefag. I Grønland kan dansk ligeledes anvendes i offentlige forhold, skønt grønlandsk siden 2009 har haft status af officielt sprog. Aviser som Sermitsiaq og AG Atuagagdliutit bringer stof på dansk.
Uden for kongeriget er dansk modersmål eller kultursprog for dansksindede tyske statsborgere i Sydslesvig, som har egne skoler og dagbladet Flensborg Avis. For flertallet af de dansksindede er hjemmesproget dog tysk. I Amerika og Australien holdes det danske sprog i et vist omfang i hævd af indvandrere fra Danmark. Der udgives enkelte danske blade, i USA udkommer således hver 14. dag Den danske Pioneer, grundlagt 1872, og Bien, grundlagt 1882, begge med en hel del stof på engelsk ved siden af det danske. På Costa del Sol i Spanien udgives et månedsskrift, Solkysten, for derboende danskere.
I Island undervises der i dansk, men det er ikke længere første fremmedsprog i skolen; det er dog obligatorisk at lære et skandinavisk sprog i skolen, dansk, norsk eller svensk. Det skandinaviske sprog tjener som middel til kontakt med det øvrige Norden.
I samkvem med de andre nordiske lande fungerer dansk som meddelelsesmiddel. I EF/EU har dansk fra Danmarks indtræden i 1973 haft officiel status og kan med tolkebistand anvendes som forhandlingssprog i alle organer, ligesom den danske version af et EU-dokument har samme gyldighed som vedkommende tekst på ethvert andet officielt sprog i EU.
Slægtskab og sprogtype
Dansk hører til den nordgermanske (nordiske) gruppe af den indoeuropæiske sprogæt. Karakteristisk for de indoeuropæiske sprog er bl.a., at selve roden i et ord kan omdannes til en anden grammatisk form, fx på dansk i visse former af de stærkt bøjede verber: byde — bød — budt.
Læs videre om det danske sprogs slægtskab og sprogtype.
Det skrevne sprog
Som skriftsprog er dansk kendetegnet af en meget fast norm; og ved dansk forstås i almindelighed netop denne rigssprogsnorm. Reglerne for stavning af dansk er fastlagt af Undervisningsministeriet i en bekendtgørelse af 1892 med senere ændringer og tilføjelser.
Læs videre om det skrevne sprog.
Udtale
Den danske udtale har mere end noget andet nordisk sprog fjernet sig fra den oprindelige fællesnordiske sprogform, der fra ca. år 800 langsomt begyndte at forgrene sig i dialekter.
Læs videre om dansk udtale.
Bøjningsforhold
Ved bøjning kan et ord antage forskellige former og derved betegne samme emne på forskellig måde. I dansk bøjes substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord), numeralier (talord) og visse adverbier (biord).
Læs videre om bøjningsforhold i dansk.
Syntaks
Sætninger opbygges på to forskellige måder. Den ene er typisk for den selvstændige helsætning (hovedsætning), den anden for den uselvstændige ledsætning (bisætning). Hver struktur defineres ved et vist antal mulige led i en bestemt rækkefølge.
Læs videre om dansk syntaks.
Ordforråd
De største danske ordbøger registrerer over 200.000 ord. Men ordforrådet er i princippet ubegrænset, da nye ord til enhver tid kan dannes frit ved sammensætning og afledning: lønefterslæbsgodtgørelse, talesprogsfremmed, satellitovervåge, hovskisnovskihed, happeningmager, belastbar osv.
Læs videre om det danske ordforråd.
Historie
Historisk set er dansk en dialekt af et fællesnordisk sprog, som er sparsomt overleveret i runeindskrifter fra ca. 200-800 e.Kr., spredt over Danmark, Norge og Sverige. Dette sprogtrin kaldes urnordisk.
Læs om det danske sprogs historie.
Dansk sprogpolitik
I 2003 nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde et oplæg til en dansk sprogpolitik. Baggrunden for dette initiativ har først og fremmest været et ønske om at få overblik over det sproglige domænetab til engelsk.
Læs videre om dansk sprogpolitik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.