finsk-ugrisk religion

Finsk-ugrisk religion, samlebetegnelse for en række forskellige religiøse træk hos de folkeslag, der taler finsk-ugriske sprog.

En finsk-ugrisk "urreligion" kendes ikke. Kilderne til vor viden udgøres af ældre beretninger fra missionærer og nyere etnografiske optegnelser fra de mere traditionelle finsk-ugriske grupper; de har alle været udsat for større eller mindre påvirkninger fra især kristendommen og islam. Dog er der i de fleste finsk-ugriske kulturer bevaret træk af anseelig alder, når der ses bort fra de kulturer, der konsekvent har skiftet religion, fx finnerne.

Af religiøse træk, der i varierende udformning har eksisteret eller eksisterer i de fleste finsk-ugriske kulturer, kan nævnes shamanismen. Desuden har offerpræster forestået ofrene til åndelige væsener af forskellig art og fremsagt de tilhørende bønner. Dyrkelsen af forfædrene har bl.a. tjent til at holde slægtssystemet intakt. Mange finsk-ugriske kulturer har rummet en bjørnekult, i hvilken drabet på en bjørn har sikret frugtbarhed og jagtlykke. Måske er der tale om spor af totemisme.

Forestillingsverdenen var, foruden af troen på forfædrene og på lokale åndevæsener, domineret af troen på en himmelgud, i Finland kaldet Jumala, der bl.a. styrer vejrliget, og på en "moder jord", der har spillet en rolle i forbindelse med børnefødsler. Deres navne har varieret over det udstrakte sprogområde. Det finske nationalepos Kalevala rummer en kerne af finsk-ugrisk religion.