• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konventikel

Oprindelig forfatter FOO Seneste forfatter Redaktionen

konventikel, religiøs sammenkomst til privat opbyggelse i en snæver kreds, oftest bestående af lægfolk, men af og til med gejstlig medvirken.

Ordet konventikel kommer af latin conventiculum, diminutiv af conventus (se konvent).

Konventikler kendes især fra vækkelsessammenhænge og har hyppigt været årsag til heftige sammenstød mellem præster og lægfolk, der ville realisere "det almindelige præstedømme" og anklagedes for at true embedet og udgøre et farligt alternativ til gældende kirkelige ordninger.

Konventikler var karakteristiske for 1600-1700-t.s pietisme, metodisme og senere parallelle vækkelser. I de nordiske lande søgte kirkeledelserne gennem konventikelplakater at værne sig mod separatistiske bevægelser.

Annonce

I Danmark kom konventikler under gejstlig kontrol med en plakat (se plakat (1)) af 13.1.1741, der fornyedes og skærpedes ca. 1800 og 1835 imod haugianisme (se Hans Nielsen Hauge) og nye gudelige vækkelser. Dog kunne de vakte i 1848 glæde sig over konventikelplakatens ophævelse og i 1849 over den grundlovssikrede religions- og forsamlingsfrihed.

I Norge, Sverige og Finland afskaffedes konventikelplakaterne i hhv. 1842, 1858 og 1869, mens religionsfrihed først blev indført i 1900-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frands Ole Overgaard: konventikel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109810