Konvulsionister, kristne, som under henrykkelse af Helligånden ryster kraftigt. Blandt de mere kendte er de såkaldte shakere, som udsprang af kvækerne, og den gruppe jansenister, som samledes på kirkegården St. Médard i Paris ved appellanten François de Pâris' (1690-1727) grav. Både i katolske og protestantiske lande blev konvulsionister forfulgt af myndighederne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.