Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

terma

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

terma, tibetansk gter-ma, i tibetansk religion 'skjulte skatte', som skal være blevet anbragt af især Padmasambhava i 700-t. Skattene består typisk af tekster eller rituelle redskaber, men kan også være af visionær art. De er blevet opdaget siden 1000-t. af 'skattefindere', såkaldte terton (gter-ston). Mange terma er blandt de vigtigste skrifter om dzogchen. Deres autencitet er undertiden omstridt blandt tibetanske buddhister.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: terma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170915