Bon er den oprindelige religion i Tibet. Den fandtes, inden buddhismen kom til landet i 700-tallet.

Vores viden om religionens tidligste faser er sparsom. Den synes at have haft meget tilfælles med shamanismen i Mongoliet. Bon har sandsynligvis fået sin nuværende form i 1000-tallet. I indhold og praksis stemmer den her i det store hele overens med den tibetanske form for buddhisme. På ét væsentligt punkt adskiller bon sig imidlertid fra buddhismen. Bonreligionens tilhængere (bon-po) anerkender ikke Siddhartha Gautama som vor tidsalders Buddha. De hævder, at den sande Buddha i vor tid hedder sTon-pa gShen-rab (Tönpa Shenrap), stammede fra Centralasien, og at han levede længe før Gautama. Bon har mange tilhængere i Tibet, især i de østlige egne; der findes endvidere områder i det nordlige Nepal med bon-tilhængere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig