Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Milarepa

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Milarepa, tibetansk Mi-la-ras-pa, ca. 1043-1123, tibetansk mystiker og religiøs forfatter. Milarepa regnes for en af de mest hellige mænd i tibetansk religion. Legenderne om ham fortæller, at han var i besiddelse af mirakuløse evner, og at han tilbragte mange år i ensomhed og meditation i klippehulerne i det sydlige Tibet. Hans asketiske liv tjener som forbillede for alle tibetanske buddhister, såvel munke som lægfolk. Hans berømmelse skyldes dog først og fremmest hans mystiske og personligt prægede sange, hvormed han skabte en ny stilretning inden for den tibetanske litteratur.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Milarepa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125503