Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gesar

Oprindelig forfatter FM-K Seneste forfatter Redaktionen

Gesar, helten i et berømt tibetansk epos (Gling sgrung, da. Ling-fortællingerne), hvis ældste dele muligvis går tilbage til 800-t. Gesar opfattes som hersker over et kongedømme, Ling, i det østlige Tibet, og det er bl.a. her, han udøver sine fantastiske bedrifter. Gesarlegenden er udbredt blandt flere folkeslag i Asien, ikke mindst blandt mongolerne, der kalder helten Geser eller Geser Khan. Inden for tibetansk buddhisme anses Gesar for at være en inkarnation af bodhisattvaen Avalokiteshvara.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Frede Møller-Kristensen: Gesar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83612