Ekstrasensorisk perception, (af lat. extra 'uden for' og afledn. af sensus 'sans'), ESP, oplevelser, der ikke synes at kunne forstås ud fra vor nuværende viden. Ikke-sanselig opfattelse af ting og begivenheder i nuet (clairvoyance) eller af begivenheder i fremtiden (prækognition) og ikke-sanselig kommunikation mellem individer (telepati) er eksempler på ESP. Se også parapsykologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.