Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spiritisme

Oprindelig forfatter Fersl Seneste forfatter Redaktionen

Spiritisme. Angiveligt en kvindelig ånd, der er kaldt frem for øjnene af to vidner ved en seance vha. det skotske medium David Duguids psykiske energi. Fotografi fra Glasgow ca. 1900.

Spiritisme. Angiveligt en kvindelig ånd, der er kaldt frem for øjnene af to vidner ved en seance vha. det skotske medium David Duguids psykiske energi. Fotografi fra Glasgow ca. 1900.

spiritisme, bevægelse bygget på overbevisningen om og troen på, at menneskets ånd overlever det fysiske legemes død, og at det er muligt at etablere kontakt til sådanne ånder.

Denne kontakt etableres som regel gennem et medium ved en seance, oftest i en mindre, sluttet kreds, men åbne møder og menigheder kan forekomme. Under seancerne arbejder medierne på forskellig vis: Nogle hævder at være clairvoyante og kan derfor selv se og tale med ånderne; andre falder i trance og mener, at deres personlighed bliver fortrængt og overtaget af en kontrolånd, som skriver med deres hånd (se automatskrift) eller taler med deres mund.

Atter andre er fysiske medier, hvor der under seancen forekommer fysiske fænomener, angiveligt forårsaget af ånder, der forsøger at bevise deres eksistens vha. fx borddans, selvspillende musikinstrumenter eller materialisation af genstande, spøgelseshænder eller ånden selv i fuld figur, angiveligt lavet af ektoplasma, en ikke-stoflig substans, der hævdes at udstrømme fra mediet. Nogle spiritister mener tillige, at de kan kommunikere med åndeverdenen uden brug af medier, fx ved hjælp af en psykograf eller en båndoptager, se stemmefænomener.

Annonce

Ordet spiritisme kommer af af latin spiritus 'ånd' og -isme.

Blandt spiritismens forgængere regnes svenskeren Emanuel Swedenborg, der i 1700-t. påstod at have talt med både engle og ånder, og amerikaneren A.J. Davis (1826-1910), der prædikede om åndeverdenens topografi. Den egentlige spiritistbevægelse har udspring i en bankelyds-samtale med en ånd i 1848 hos søstrene Fox i Hydesville, New York. Bevægelsen blev herefter hurtigt populær, og spiritistiske foreninger blev dannet i mange lande.

Den videnskabelige interesse manifesteredes for alvor med oprettelsen i 1882 af Selskabet for Psykisk Forskning. Størsteparten af datidens berømte medier blev afsløret i forsøg på bedrageri, men enkelte var særdeles overbevisende, og flere skeptiske forskere blev omvendt til spiritismen. I nutiden varetages den psykiske forskning af parapsykologer (se parapsykologi).

Bevægelsens popularitet kulminerede i 1900-t.s første årtier, men spiritistmenigheder og -medier findes endnu i hele den vestlige verden. I Frankrig dannede Allan Kardec midt i 1800-t. en gren af spiritismen, der bl.a. adskiller sig ved at acceptere reinkarnation; iblandet afrokristne elementer er denne variant en meget udbredt religion i Brasilien (umbanda).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Fersling: spiritisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163349