Frenologi er en pseudovidenskabelig lære om at bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form.
Frenologiens grundtanke bygger på tre grundsætninger:
- at de forskellige karakteregenskaber styres af hver sit klart afgrænsede område i hjernen,
- at størrelsen af disse hjerneområder er afgørende for egenskabens styrke,
- at hjerneskallen tager form efter disse hjerneområders udviklingsgrad. Hermed kan man med måling af buler mv. i kraniet bestemme de særligt udviklede karakteregenskaber.
Disse teorier fremlagdes første gang i 1796 af den tysk-østrigske læge Franz Joseph Gall og fik en blandet modtagelse. Galls nevø, Johann Kaspar Spurzheim (1776-1832), indførte betegnelsen frenologi og udvidede den fra at være en tydning af forskellige buler til en kortlægning af hele hovedskallen.
Frenologien nød udbredt popularitet i 1800-tallets første halvdel og fik en ny opblomstring omkring 1900, hvor sindrige apparater blev opfundet til opmåling af kraniet.
Frenologien savner ethvert videnskabeligt grundlag og er nu forladt, men har dog haft indirekte betydning som forløber for den moderne interesse for lokalisering af forskellige funktioner i hjernen.
I Danmark var filosoffen F.C. Sibbern en ivrig fortaler for Galls lære, som han behandlede udførligt i Om Forholdet imellem Sjæl og Legeme (1849).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.