Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

numerologi

Oprindelig forfatter Fersl Seneste forfatter Redaktionen

numerologi, (af lat. numerus 'tal' og -logi), det samme som talmystik, men ofte anvendt til at beskrive en persons karakter eller til at forudsige fremtiden. Numerologi er baseret på to indbyrdes uafhængige principper, dels Pythagoras' idé om, at tal er nøglen til Universets struktur, dvs. at alting lader sig udtrykke i tal, dels en okkult forestilling om, at en genstands navn og oprindelse indeholder alt væsentligt om genstanden og dens skæbne.

Som spådomsmetode har numerologi undertiden baseret omdannelsen af et navn til tal på det hebraiske eller græske alfabet, hvor hvert bogstav også har en talværdi. I Vesten har man ofte blot anvendt en model med tallene fra 1 til 9, hvor A = 1, B = 2, ... I = 9, J = 1 igen osv. Ethvert navn kan således med tværsumudregning omdannes til et etcifret tal. Tallene fra 1 til 9 (og undertiden også 11 og 22) er i tidens løb blevet tillagt forskellige egenskaber.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Fersling: numerologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133406