Tinia, etruskernes hovedgud, opfattet som identisk med den græske Zeus og den romerske Jupiter. Han fremstilles som både Zeus og en ung, uskægget mand med tilknytning til vegetation. Han havde stor chthonisk betydning (se chthoniske guder). Vidnesbyrd om hans kult er overleveret i helligdomme i Orvieto, Tarquinia og Arezzo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.