Tages, i etruskisk og romersk mytologi et lille væsen med spådomsevner. Da en bonde engang pløjede sin jord, sprang Tages op af plovfuren og udlagde den etruskiske spådomskunsts regler (se etruskere (religion)). Af udseende var han en dreng, men han havde en oldings visdom, som Cicero udtrykte det. Tages' ord blev skrevet ned i spådomsbøger, libri tagetinici, der i forskellige versioner blev brugt i haruspexernes arbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.