Silvanus, (lat. 'skovmanden', af silva 'skov'), i romersk religion en venlig gud knyttet til mark og skov; han har lighedspunkter med Faunus og Pan, men savner disses profetiske evner. Silvanus er formentlig en gammel italisk guddom, men uden en officiel kult i Rom. Han kendes bedst i de nordlige provinser (Sydfrankrig, Donauområdet), hvor mange votivindskrifter fra kejsertiden tyder på udbredelse af kulten i lavere sociale lag.