Pomona, (lat. 'frugtpigen', afledt af pomum 'frugt (på træer)'), opr. en italisk gudinde for frugtavl; hun hører til de ældste lag af den romerske kult og havde sin egen flamen (præst) og en kultplads uden for Rom. Pomona havde ingen mytologi og var næsten glemt i klassisk tid; Ovid kunne derfor i Forvandlingerne frit opfinde en kærlighedshistorie om hende og guden Vertumnus.