Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ordener - gejstlige ridderordener

Oprindelig forfatter NGB Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Med det religiøse ordensvæsen som forudsætning opstod der i korstogstiden overnationale gejstlige ridderordener, hvis opgaver var sygepleje, beskyttelse af pilgrimme og kamp mod de vantro (se også korstog).

Nogle af de vigtigste, johanniterne, tempelridderne og Den Tyske Orden, virkede oprindelig i Palæstina, andre ordener bekæmpede maurerne på Den Iberiske Halvø, og i Baltikum sloges sværdridderne.

På deres dragt havde ridderne et påsyet kors, der snart fik en bestemt farve og en særlig form. Senere bar ridderne et metalkors som ordenstegn.

Annonce

I Spanien og Portugal var eller blev kongerne stormestre for de gejstlige ridderordener. Af frygt for dens dominans opløste den franske konge 1307-14 Tempelridderordenen. I Portugal tilfaldt dens besiddelser Christusordenen, andre steder johanniterne.

Den Tyske Orden var indtil 1525 en særlig stat med et betydeligt territorium ved Østersøens østkyst.

Da Johanniterordenen måtte forlade Det Hellige Land i 1291, slog den sig ned på Cypern og derefter på Rhodos. 1530-1798 besad den Malta og har siden da også heddet Malteserordenen. I dag har den eksterritorialret i Rom og medlemmer i mange lande. Dens formål er karitativ virksomhed, hvilket også gælder de protestantiske grene af Johanniterordenen, der fra Brandenburg har bredt sig til en række lande, herunder Sverige og Finland.

Læs mere om ordener.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils G. Bartholdy: ordener - gejstlige ridderordener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136153