Richard of Hampole Rolle, ca. 1305-1349, engelsk teolog og mystiker, der efter studier i Oxford levede som eremit. Hovedtemaet i hans skrifter på latin og engelsk er den guddommelige kærligheds magt til at fuldkommengøre dem, der elsker Gud, og til at afføde glæde og digterisk virke. Rolle forstod kirken som et folkeligt, forkyndende og næsten usakramentalt kærlighedsfællesskab og kritiserede derfor sin samtids hierarkiske kirkeinstitution.