Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Colet

Oprindelig forfatter ErPe Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5319/=ud_a_262201.mp3?revision=1

John Colet, ca. 1466-1519, engelsk teolog og humanist. Han blev uddannet i Oxford, hvor han efter ophold i Italien og Frankrig selv underviste i Det Nye Testamente. I London grundlagde han ca. 1509 Saint Paul's School, hvor kristen undervisning og lærde studier i græsk og latin gik op i en højere enhed. Colets bibelhumanisme fik stor betydning for Erasmus af Rotterdam, der traf ham første gang i 1499 i England; venskabet inspirerede Erasmus til flere pædagogiske skrifter, bl.a. om at give børn en tidlig og fordomsfri opdragelse. Af Colets egne skrifter blev kun et enkelt trykt i hans levetid.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Petersen: John Colet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58048